Klubbens medarbejdere

Vi er en stor og blandet personale gruppe, vi sætter pris på alsidighed og personlig kunnen, så vi kan skabe omfattende og differentieret fritidstilbud, med aktiviteter og værksteder der runder så mange interesser som muligt. Vi bestræber os på at bruge alles evner til fulde og derved opnå en gruppe medarbejdere, som kan rumme alle jeres børn.

Leder

Johan Boas

Johan har været leder af klubben i rigtig mange år, og holder bl.a. styr på antallet af medlemmer. Inde på hans lille kontor er der altid mange børn og han er ofte så heldig at have en sekretær eller to ved hånden, der gerne vil lave små-opgaver for ham. Han går også til mange spændende møder, så han ved hvad der foregår.

Snik-snakkeren

Rie Dalberg Hansen

Rie har været i huset i rigtig mange år, hun startede som studerende og er nu pædagog.
Hun har et rigtig godt øre, og tager sig altid god tid til at lytte til, og snakke med børnene i huset. 
Hun har også en uddannelse som diætist bag sig og ved derfor en masse om sundhed og sund mad.
Rie er også tilknyttet udskolingen på Bakkegårdsskolen.

 

 

Musikken

Christian Austin Josephsen

Christian er uddannet musiklærer, og har arbejdet i klubbens musik-værksted i over 10 år.
Han spiller guitar, bas, trommer og klaver, og har selv sunget og komponeret sange siden han var 15 år. 
Han er desuden pool-elspert og passioneret skiløber, og nyder at tage med på klubbens årlige ski-tur.
Christian er derudover også tilknyttet 5.klasses teamet på Bakkegårdsskolen

Turbussen

Jakob "GunJack" Kragh

Jacob har været her i rigtig mange år, hvor han har drønet rundt med børnene i klubbens minibus, og vist dem hele København. Han er ivrig fisker i gentofte sø, styrer en speedbåd med sikker hånd, guider børnene rundt til diverse udstillinger. Han er også chef for ungdomsklubben, hvor han ligeledes aktiverer de unge med vandski og meget mere.
Derudover er Jakob tilknyttet udskolingen på Bakkegårds Skolen

Hobby/Krea-værkstedet

Jane Niska

Jane er uddannet socialpædagog i 2004. Hun er "bestyrer" af hobby-værkstedet, laver danse-koreografier, samt tager på rideture og shoppeture. Ofte tager hun også glædeligt med på Vilde Vulkaner om sommeren.
Jane kan også findes i køkkenet eller foran computeren igang med at skrive klubblad.
Derudover er Jane tilknyttet 5. Klasses teamet på Bakkegårds Skolen, samt idræt med 6. klasserne.

 

Computeren

Jesper Bendix

Jesper styrer computerrummet og er klubbens tekniske geni. Han er tillidsmand, og så har han spillet i et orkester i mange år. Man kan være heldig at opleve Jesper med band til klubbens årlige sommerfest, og de er bare go'e.
Jesper er også tilknyttet 6. klasses teamet på Bakkegårds skolen

 

Sy-værkstedet

Randi Kristensen

Randi er uddannet sylærer og styrer den daglige gang i vores sy-værksted. Her  lærer hun børnene at sy, strikke, hækle og meget mere.

Randi har arbejdet her i 12+ år og været med til at forme klubben til det den er idag. Hun er også med til at fremtrylle fremragende retter i køkkenet!!

Rollespil-værkstedet

Stig "MørketsFyrste" Plum

Stig har en lang karriere bag sig som reklametegner og har rejst verden rundt. Nu er han faldet mere til ro, og udfolder sin kreativitet gennem rollespil, samt tegnekurser for børnene. Han er desuden én af klubbens handymen. Han er nem at genkende i sit sorte tøj og med alle sine seje dødninge-hoveder.  
Stig er desuden tilknyttet 4. klasses teamet på Bakkegårds skolen

Rolf

Opdateres snarest.. 

Medhjælper

Felizia Saust

Felizia har arbejdet på klubben i 6 år og bruger mange gode timer med bl.a. tøsesnak og hygge. Hun er altid klar på at springe på en aktivitet. Når hun ikke laver lækker mad til samling, eller giver en hjælpende hånd i hobby, er hun ofte at finde, i fuld gang med at fjolle, hygge og grine sammen med børnene, rundt om i huset. 
Felizia er selv gammel medlem og nyder at opleve den glæde blandt medlemmerne som hun selv havde i Vangede Fritidscenter. 
Derudover er Felizia tilknyttet flere klassetrin på Bakkegårds skolen.

Studerende

Kenneth

Opdateres snarest..

Danselærer og vikar

Nanna Marie Bligaard Hansen

Nanna er Klubbens danselærer, og har med sine fantastiske koreografier hjulpet vores dansepiger til at vinde gentoftemesterskaberne i Hip Hop i 2014. 
Hun arbejder også i Klubben som vikar, og er tit at finde ved pool-bordet eller i gang med at spille brætspil med børnene. 

Aftenmedarbejder og vikar

Jacob Møller

Jacob har været fastansat i klubben i ca. 6 år og har nu valgt at læse til skolelærer, derfor må vi nøjes med ham i aftenklubben og som vikar.  
Jakob arrangerer mange gode fredagslege, sejler, finder på gode og sunde madretter og er vild med sport og playstation - især Fifa.

Vikar

Hakop Muradian

Hakop er vikar på Klubben når han ikke har travlt med at læse til socialrådgiver. 
Han er god til at sætte gang i aktiviteter, især boldspil i hallen, og tager også med glæde en Fifa-kamp. Hakop er altid i godt humør og spreder stor glæde blandt børnene. 

Vikar og webmaster

Naomi Kronik

Naomi studerer på UCC Strandvejen og er færdig som pædagog i sommeren 2015. Hun er meget kreativ og elsker at bruge sin tid i Hobby. Derudover er hun tit at finde igang med at spille Just-Dance eller i fuld gang med en hyggelig snak med børnene i et af sofahjørnerne. 
 

Aftenmedarbejder og vikar

Christina Fonnesbæk

Christina Fonnesbæk har arbejdet som vikar da Jane var på barsel, hun er nu blevet bestyrer af hobby-rummet i vognfjederen, men vi har fra tid til anden stadig fornøjelsen af hende.

Christina arbejder i UK onsdag aften.

Vikar

Vibeke Juul Thomsen

Vibeke er tidligere studerende, og er blevet hos os som vikar. Hun er altid glad og spreder en god stemning i Klubben. 

Vikar

Mette Iversen

Mette er også tidligere studerende, og vi har ligeledesstadig glæde af hende som vikar her i klubben. Hun er altid med på at have det sjovt og er altid frisk på et spil pool. 

Aftenmedarbejder og vikar

Mathias Bengtsen

Mathias studerer og har sin daglige gang på Copenhagen Business School 
Han har været ansat i 1,5 år, og er primært tilknyttet i Junior -og Ungdomsklubben, hvor han bruger meget tid på boldspil i salen.
Mathias er selv gammelt medlem og nyder at opleve den glæde blandt medlemmerne som han selv havde i Vangede Fritidscenter.